Konceptet
indledning
Hos Espera arbejder vi ud fra konceptet at kombinere fysisk velvære gennem bevægelse og kropsbevidsthed med psykisk velvære gennem samtaleterapi og mindfulness.
Hos Espera arbejder vi ikke direkte, for at I skal blive gravide, den del tager jeres fertilitetsklinik sig af. Derimod arbejder vi for, at lette stressen, presset, bekymringer og sorgen ved at være ufrivillig barnløs. Det gør vi, fordi vi ved, at det at være ufrivilligt barnløs kan være en nærmest ubærlig situation at være i. Desuden ved vi, at den nyeste forskning viser, at chancerne for at blive gravid øges ved at kombinere den medicinske fertilitetsbehandling med mentalt helbredsbehandling.
Hos espera arbejder vi evidensbaseret og trækker på vores faglige baggrunde som psykolog og fysioterapeut samt vores kliniske erfaring, så vi kan give jer den bedste behandling.
Vi brænder for at hjælpe jer til at kunne håndtere den ufrivillige barnløshed og de mentale og kropslige konsekvenser et fertilitetsforløb ofte har.
psykologi og barnløshed
10-15 % af alle par lider af infertilitet, og antallet af fertilitetsbehandlinger med assisted reproductive technology (ART) er stigende verden over. At være ufrivillig barnløs er forbundet med psykologisk stress, og et stigende antal undersøgelser indikerer, at stress og belastning kan mindske jeres chancer for at blive gravide med fertilitetsbehandling. Eksisterende stressforskning har primært fokuseret på stress i forhold til barnløshed og fertilitetsbehandling, og det er derfor uklart, om stress der ikke er relateret direkte til fertilitetsbehandling, som f.eks. arbejdsrelateret stress, har indflydelse på jeres graviditetschancer med ART.
Hos Espera tager vi ingen chancer, men behandler alle stressorer ligegyldigt deres ophav.
Den mest dominerende psykologiske konsekvens af infertilitet er følelsen af sorg, fordi kvinden eller manden mister forestillingen om hvordan livet skulle være – drømmen om at skabe en familie og forestillingerne om, at dette skulle foregå på en ukompliceret måde. Derudover mister man forestillingen om at have en sund og rask krop, der kan blive gravid eller gøre en kvinde gravid, når man ønsker det. Omkring 15 % af kvinder og 6 % af mænd, der er i fertilitetsbehandling i mere end et år uden at blive gravide, udvikler alvorlige symptomer på depression.
Fertilitetsbehandling er ofte meget belastende for parforholdet. Det anslås at halvdelen af alle par i fertilitetsbehandling oplever problemer af seksuel eller samlivsmæssig karakter.
Det kommer blandt andet til udtryk i nedsat samlejefrekvens, mindsket seksuel interesse, udeblivelse af spontanitet, nydelse og lyst samt generel nedsat livskvalitet hos par i fertilitetsbehandling. Omvendt er der undersøgelser, der interessant nok viser, at et aktivt sexliv i forbindelse med ART øger sandsynligheden for at blive gravid markant. Seksualitet er en almenmenneskelig ressource og et tilfredsstillende sexliv kan give livsmod og ressourcer til at klare vanskelige situationer. Hos Espera fokuserer vi derfor ikke kun på den ene part i et forhold, men vil altid så vidt muligt have parforholdet med i behandlingen, også i forløb, der kun omhandler enten manden eller kvinden.
Fysioterapi og barnløshed
Det er vist ingen hemmelighed, at der findes et hav af positive effekter ved fysisk aktivitet, træning, sund livsstil og andre tiltag som fysioterapien blandt andet varetager. Men vidste du også, at simple tiltag som berøring, positive tanker om og tilgange til din krop kan frigive lykkegivende hormoner, som øger dit generelle velvære og skaber ligevægt i hormonbalancen? Den fysiologiske proces i et fertilitetsforløb er kompliceret og afhængig af mange kropslige organer og processer, som alle giver symptomer af forskellig art. Dette kan skabe en kropslig forvirring og følelse af ikke at have kontrol over kroppen. Det kan være svært at håndtere det øgede fokus på kroppens symptomer, som naturligvis opstår under et fertilitetsforløb, og det er helt forståeligt, hvis man nogle gange føler sig håbløs og fremmed for sin krop.
Fysioterapi med fokus på kropsbevidsthed er bevist at have positive effekter på følelsen af velvære og det generelle stressniveau.
Det kan være til stor gavn at modtage behandling, som forklarer årsagen til kropslige symptomer og giver en forståelse for kroppen, samtidig med at der fokuseres på styrke, balance og kropslige ressourcer, således at du kan føle dig bedre tilpas med dig selv og din krop i den svære situation det er, at være ufrivillig barnløs.
Hos Espera arbejder vi derfor fysioterapeutisk med din kropsbevidsthed, for at øge dit lykkeniveau og jeres chancer for at blive gravide.
I samarbejdet mellem psykologi og fysioterapi er det muligt at opnå en større forståelse for de kropslige reaktioner og de psykiske symptomer, der opstår i forbindelse med den medicinske fertilitetsbehandling. Dermed hjælper vi jer med at gøre den svære situation I er i lettere at håndtere.
Skal vi hjælpe dig?
Vi tror på, at krop og psyke hænger uløseligt sammen – også, når man ønsker at blive gravid. Derfor skræddersyer vi hos Espera et unikt forløb til dig eller jer, som i sin enkelthed indeholder både kropslig og psykologisk terapi. Hos Espera modtager I den bedste og nyest forskningsmæssige understøttede behandling indenfor psykologi og fysioterapi.