Hvornår har vi det egentlig bedst med vores krop? Tag et sekund og tænk over, hvornår du har det bedst i dig selv. Er det, når du har løbet en tur og kan mærke pulsen banke i årene, er det, når du har overstået en opgave, som du vidste skulle laves, eller er det, når du befinder dig i færd med noget, som tænder din motivation? Uanset hvornår du føler dig bedst tilpas i din krop, så læg mærke til, om kroppen egentlig gør opmærksom på sig selv.

Ofte har vi det nemlig bedst med vores krop, når den ikke rigtig er til stede. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal kunne mærke kroppen, men det betyder, at kroppen er en integreret del af den, vi er. Den skal helst bare fungere uden at gøre væsen af sig. På den måde er vi nemlig i stand til at agere, som vi vil, løbe hvis vi vil, arbejde hvis vi vil, rejse hvis vi vil – få børn hvis vi vil! Hvad så når kroppen ikke fungerer, når den sætter begrænsninger for det, vi gerne vil? Det er de færreste par, som forventer, at det vil være problematisk at få børn. For mange ufrivilligt barnløse kan det være rigtigt svært at identificere sig med kroppen under et fertilitetsforløb eller efter, fordi man havde regnet med, at det hele ville fungere. Det er derfor slet ikke unormalt at føle sig distanceret fra sin krop, vred på sin krop eller frustreret. Det er helt naturlige reaktioner på, at kroppen ikke stemmer overens med det billede, man har af sig selv, og de muligheder der er for det liv, man ønsker at leve. Desuden optager kroppen pludseligt meget af ens opmærksomhed i hverdagen- der er bivirkninger fra hormonbehandlingen, den konstante opmærksomhed på graviditetssymptomer, indsprøjtninger, undersøgelser, tiltag for bedst mulige sædkvalitet, for ikke at snakke om det store svigt, man kan føle fra sin krop, når det ikke lykkes at blive gravid. Der er rigtig mange ting ved fertilitetsbehandling, som drejer sig om din krop, og rigtig mange af dem er ikke ret behagelige. Vi oplever verden gennem vores krop, både det sure og det søde og mange af de følelser, som opstår i os stammer fra impulser af kropslige reaktioner. Når vi oplever at noget er rart, eller at vi får succes med noget, så oplever vi også kroppen som lettere eller mere ressourcestærk. Følelsen af et nederlag kan derimod gøre, at den mærkes tung, træt eller smertefuld. Når du er i et fertilitetsforløb, er det derfor rigtig vigtigt at acceptere og anerkende, at nogle gange er det virkelig svært at være i kroppen, men det behøver ikke at være sådan hele tiden. 

Hvad kan jeg gøre for at øge følelsen af velvære i min krop?

En af de ting, som især kan gøre en forskel på din kropsoplevelse er at fokusere på noget du er rigtig god til, eller noget, som du synes, er rigtig rart at lave. Det kunne være at male, gå en lang tur, dyrke sport, spille et instrument, være der for andre, skrive noveller eller noget helt andet. Det behøver ikke at være fysiske tiltag, det skal bare være noget, som gør, at du føler dig godt tilpas i dig selv. Hvis du prioriterer at bruge tid på aktiviteter som fjerner det negative fokus fra kroppen og tillader, at du får et pusterum for graviditetssymptomer o.lign., så vil det også være lettere at finde overskud til de svære situationer, som desværre også er en del af fertilitetsbehandlingen. 

Giv også din vejrtrækning opmærksom og føl hvordan fokus kan flyttes, når du trækker vejret dybt. Vejrtrækningen er desuden et godt redskab til at føle kroppen på en rolig og kontrolleret måde. Vejrtrækninger kan du nemlig helt selv kan styre. 

Brug tid på dig selv, prioritér en gang imellem at gøre ting, som styrker selvtilliden i kroppen og relationen til dig selv. Du er meget mere end ufrivilligt barnløs. 

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi kan hjælpe dig med at finde mere ro i din hårdt prøvede krop gennem øvelser, blandt andet vejrtrækningsøvelser. Kroppen kan blive meget anspændt ved ønsket om at blive gravid. Vi kan sammen arbejde med, at få balance i kroppen og få en følelse af afslappethed, som gør fertilitetsforløbet mindre anspændt. Behandlingen foregår ved forskellige manuelle metoder og strategier til positive tanker om og tilgange til din krop, hvilket kan frigive lykkegivende hormoner, som øger dit generelle velvære.
Hvis du/I har lyst til at høre mere om Esperas tilbud, er du/I velkomne til at kontakte os og høre mere om vores behandlinger. 

Angst er ikke unormalt i forbindelse med ufrivillig barnløshed, men kan være svær at opdage, da symptomerne kan ligne symptomerne på stress. Der findes mange typer af angst som eksempelvis fobier (f.eks. socialfobi eller fobi for en bestemt ting), panikangst eller det man kalder generaliseret angst. Generaliseret angst føles som en konstant bekymring omkring livet eller verden, der er svær at kontrollere. Alle oplever angst i deres liv, men når angsten tager overhånd, kalder man det en angstlidelse. Angst er en af de mest almindelige lidelser i befolkning, og op imod 400.000 danskere lider pt af angst. I forbindelse med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling ses ofte, at der over længere tid udvikles social angst, generaliseret angst eller panikangst. Der er derfor intet unormalt eller forkert ved dig, hvis du oplever flere af symptomerne, som er beskrevet i denne artikel.

Det er svært at liste alle de forskellige symptomer på angst, men der er nogle, som går igen, og som de fleste oplever.

Hos Espera kan vi hjælpe dig, hvis du i forbindelse med ufrivillig barnløshed eller fertilitetsbehandling oplever et eller flere af nedenstående symptomer.

1. Hjertebanken

Hjertebanken eller stigende puls er et meget normalt tegn på angst. Nogle vil opleve, at hjertebanken opstår i bestemte situationer, eller når bestemte tanker popper op i hovedet. Det kan være tanker eller forestillinger om en faretruende situation, hvordan man kan undgå situationen og hvilke konsekvenser situationen vil have – også på et mentalt plan. Andre oplever at have hjertebanken stort set konstant, eller at den opstår ud af det blå.

2. Uro

Mange oplever en ubestemmelig uro i både kroppen og tankerne. Nogle beskriver det som en slags rastløshed eller, at det er vanskeligt at slappe af. Det kan måske mærkes i kroppen som en sitren eller trykken. Det kan også opleves, som om det er svært at få styr på sine tanker eller at kontrollere sine tanker. Mange beskriver det som bekymringer, personen ikke kan slippe af med, ligegyldigt om de er realistiske eller ej.  

3. Smerter eller trykken i brystet

At være ramt af angst kan føles som om der sidder en person eller ligger en stor sten på din brystkasse. Hvis man oplever dette symptom, er det almindeligt at blive bange for, at der er noget fysisk galt – at der f.eks. er noget glat med ens hjerte, og mange har derfor været til lægen med dette symptom.

4. Koncentrationsbesvær

Det kan være meget svært at koncentrere sig om arbejde, børnene, madlavning, lektier eller andre dagligdagsting, hvis man samtidig oplever nogle af de andre tegn på angst som f.eks. uro. Derfor bliver koncentrationsbesvær også et væsentligt tegn på angst.

5. Følelse af åndenød

I angstfulde situationer kan der opstå en følelse af ikke at kunne trække vejret. Det kan føles som om halsen snører sig sammen eller direkte kvælningsfornemmelse. Dette symptom opleves ofte samtidig med hjertebanken, og kan opstå ud af det blå uden nogle særlig grund, hvis man lider af panikangst, men kan også komme snigende ved bestemte situationer, hvis man f.eks. lider af socialangst og er i en socialsammenhæng.

6. Dødsangst

Når hjertet galoperer, halsen snører sig sammeneller det føles som om en stor sten trykker ned mod brystkassen kan nogen opleve at få tanker som: Er jeg ved at få et hjerteanfald? Dør jeg nu? Det er normalt at tænke sådan, fordi frygten tager over, men man kan ikke dø af angst.

Typer af angst

Generaliseret angst

Generel og konstant følelse af ængstelse, uro og bekymring over dagligdags begivenheder og problemer og angst for angsten i sig selv.

Socialangst

Angst for at være sammen med mange mennesker. Frygt for at blive genstand for andres kritike opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt.

Panikangst

Kortvarige, voldsomme angstanfald og angst for nye anfald. Anfaldende er ikke forbundet med en specifik situation, reel fare eller fysisk belastning, og er ikke forårsaget af en fysisk eller psykisk lidelse

Agorafobi

Angst for at færdes alene uden for hjemmet, i større menneskemængder eller offentlige steder

Helbred-/sygdomsangst

Angst for alvorlige sygdomme.

Enkelt fobi

Angst i særlige situationer og for særlige genstande som for eksempel edderkopper, nåle eller klovne.